Politikker
Sociale klausuler
Handlingsplan for opfyldelse af sociale klausuler i medfør af Lov om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder - lov nr. 286 af 25.4.2001.
1. Mål
Skolen har et antal ansatte på særlige vilkår i et omfang svarende til mindst 3,5% af årsværkene.
2. Foranstaltninger, der sættes i værk for at nå målet
2.1. Når der er en ledig stilling i skolens organisation, vurderer skolens ledelse, om der er mulighed for at dække stillingen ved at ansætte en medarbejder på særlige vilkår.
2.2. Er stillingen placeret hos vicedirektøren eller en af skolens uddannelseschefer træffer vedkommende leder sammen med den relevante tillidsrepræsentant beslutning om, hvem der skal ansættes i stillingen.
2.3. For øvrige stillinger er det skolens direktør, der sammen med den relevante tillidsmand træffer beslutning om, hvem der skal ansættes i stillingen
3. Foranstaltninger, der sættes i værk, når en person er ansat på særlige vilkår
3.1. Vedkommende får en kollega som nærmeste rådgiver.
3.2. Rådgiver holder sammen med den relevante tillidsrepræsentant jævnligt møder med den pågældende medarbejder med henblik på at skabe de bedste betingelser for jobfastholdelse.
Vedtaget på møde i Samarbejdsudvalget d. 28. okt. 2004
10. november 2008,
Filip Lundby