Eksamener
Der skal i alt aflægges 6 prøver, hvoraf de 2, inkl. det afsluttende eksamensprojekt, er eksterne prøver, og 4 er en interne prøver. Samtlige prøver skal bestås med minimum karakteren 02.
For at der kan aflægges en eksamen eller prøve, er det et krav, at den studerende har fået godkendt semestrets bundne forudsætninger.
Forudgående eksterne prøver skal være bestået inden den studerende kan aflægge efterfølgende eksterne prøver.
Bundne forudsætninger i studieforløbet
Bundne forudsætninger er kvalitative og kvantitative krav til den studerende om godkendelse af nærmere bestemte relevante studieaktiviteter. Eksempelvis kan bundne forudsætninger bestå i:
- Obligatorisk deltagelse i undervisning
- Temaer
- Fremlæggelser
- Aflevering af opgaver
- Terminsprøver
- Deltagelse i foredrag og arrangementer
Bundne forudsætninger er en del af dokumentationen af den enkeltes studieaktivitet.
Den studerende kan ikke indstilles til interne og eksterne prøver i de enkelte semestre, hvis den studerende ikke har fået godkendt de respektive semestres bundne forudsætninger.
Beskrivelse af eksterne prøver
Årsprøve (1. eksterne)
Ved udgangen af 2. Semester afholdes en skriftlig 6 timers prøve i global økonomi, erhvervsøkonomi, erhvervsjura samt statistik.
Opgaven udarbejdes af en landsdækkende opgavekommission. Prøven kombinerer væsentlige områder af første års undervisning i de omtalte fagområder.
Afsluttende hovedopgave (2. eksterne)
Efter 4. semester forsvares hovedopgaven i et mundtligt forsvar af 1 times varighed inkl. bedømmelse. Den studerende skal i det afsluttende eksamensprojekt dokumentere evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks problemstilling i relation til en konkret opgave inden for finansområdet.
Projektet kan tage udgangspunkt i centrale problemstillinger fra praktikopholdet
Beskrivelse af interne prøver
Privatkunderådgivning (1. interne)
Med udgangen af 2. Semester afholdes en 30 minutters mundtlig prøve i privatøkonomi, finansielle virksomheder samt kunde- og samarbejde ud fra uddannelsens 5 temaer.
Prøven er en individuel mundtlig prøve og er udformet som et rollespil efterfulgt af en eksamination.
Erhvervskunderådgivning (2. interne)
Ved udgangen af 3. Semester afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed.
De studerende får 5 døgn til at forberede 3-4 tværfaglige cases. På eksaminationsdagen trækker den studerende en konkret opgave, som der eksamineres i.
Faglig prøve (3. Interne)
I slutningen af 3. Semester afholdes en 2 timers skriftlig prøve i global økonomi og en 2 timers skriftlig prøve i erhvervsjura.
Specialeeksamen (4. interne)
I slutningen af praktikperioden afholdes et 30 minutters mundtlig forsvar af et skriftligt oplæg (5 normalsider) udarbejdet af den studerende omkring læringsmålene for praktikken.
14. oktober 2009,
Filip Lundby