Grundforløbet

Første halvår af en gymnasial uddannelse består af et grundforløb, der på Handelsskolen Silkeborg strækker sig fra august til december. Forløbet er sammensat af undervisning i:

  • Obligatoriske fag: dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og 2. fremmedsprog.

Som 2. fremmedsprog kan du på Handelsskolen Silkeborg vælge mellem tysk, fransk og spansk - de to sidste fag kan udelukkende vælges på et begynderniveau. Det betyder, at du skal have faget i alle tre år.

  • Studieområdet er sammensat af undervisning fagene virksomhedsøkonomi, afsætning, IT og en række tværfaglige temaforløb, hvor du beskæftiger dig med økonomiske, samfundsmæssige, sproglige og kulturelle områder.

hh2b-01Som afslutning på grundforløbet udarbejdes en rapport på baggrund af det, du har arbejdet med i grundforløbet. Rapporten afleveres inden jul, og du skal til en mundtlig prøve på baggrund af rapporten.

I forbindelse med afslutningen på grundforløbet skal du træffe dit endelige valg af studieretning. Det vil sige, du har mulighed for at ændre den studieretning, du oprindelig har valgt på dit ansøgningsskema.

18. marts 2010, Filip Lundby