Optagelse
Det er de samme optagelsesregler, der gælder for alle de
gymnasiale uddannelser - det almene gymnasium, hhx, htx og hf.
Forudsætningen for at blive optaget på hhx uddannelsen er:
- at du har afsluttet 9. eller 10. klassetrin
- har modtaget undervisning i fransk eller tysk på 7.-9.
klassetrin
- har aflagt folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse eller
10. klasse-prøver.
Sammen med din ansøgning skal du vedlægge den uddannelsesplan,
som du har udarbejdet i samråd med din skolevejleder. Af
uddannelsesplanen vil det fremgå, om du fagligt og
modenshedsmæssigt kan gennemføre en gymnasial uddannelse.
Hvis du ifølge uddannelsesplanen frarådes en gymnasial
uddannelse, vil du blive indstillet til en optagelsesprøve.
Optagelsesprøven består af fire mundlige prøver i fagene: dansk,
matematik, engelsk og tysk. Hver prøve varer 20 min.
Hvis du ikke kommer direkte fra folkeskolen, vil du i de fleste
tilfælde blive indkaldt til en samtale hos en HHX-studievejleder,
hvor du bliver vurderet på baggrund af dine folkeskolekarakterer,
og hvad du har lavet efter, du er gået ud af folkeskolen.
18. november 2009,
Filip Lundby