Sports College
Kombiner dine drømme med din uddannelse på Silkeborg
Sports College

Silkeborg Sports College (SSC) består af Silkeborg Fodbold
College, Silkeborg Håndbold College, Silkeborg Cycling College og
Silkeborg Kano og Kajak College i et tæt samarbejde med
Handelsskolen Silkeborg (HS) og Silkeborg Gymnasium (SG).
Silkeborg Sports College udspringer af det tidligere Silkeborg
Fodbold College og er en 3-årig gymnasial uddannelse kombineret med
fodbold, håndbold, kano og kajak samt cykling på eliteniveau. Læs
mere om studieretningen Sports
College.
Ideen med SSC er dels at give de lokale talenter et optimalt
tilbud; men ligeledes at tiltrække talenter fra hele Danmark og -
udover en uddannelse - at tilbyde en målrettet, skemalagt træning i
3 år.
De forskellige tilbud foregår i et tæt samarbejde med især
Silkeborg IF for fodbold, Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold (BSV)
og Silkeborg-Voel KFUM for håndbold, SIF Cykling og Team Designa
for cykling samt Silkeborg Kajakklub for kano og kajak.
Træningen vedrører især elevernes individuelle færdigheder
indenfor den respektive idrætsgren. Den differentierede træning er
klart medvirkende til den store fremgang, mange af udøverne opnår
på de 3 år.
Eleverne på SSC træner 3 morgener om ugen, hvorefter de møder i
skolen. I sammenhæng med træningen om eftermiddagen i klubregi,
betyder det at idrætsudøverne har mulighed for at nå op på mange
træningspas om ugen. Mange af eleverne træner i alt 6-10 gange om
ugen. I træningen indgår mange individuelle elementer, så som
teknisk træning, styrketræning, mental træning og kostvejledning.
Disse elementer prioriteres højt.
SSC-eleverne bor hovedsageligt på de to kollegier beliggende ved
Søholt, hvorfra de har let adgang til de forskellige faciliteter i
form af fodboldbaner, håndboldhaller og styrketræningsfaciliteter.
Endvidere er der kun 5-10 minutter på cykel til SH og SG.
For information om de årlige gebyrer for den enkelte sportsgren
samt videre information om de respektive idrætsgrene henvises til
www.ssc.dk.
Den 3-årige uddannelse på SSC fokuserer på selvstændighed,
ansvarsbevidsthed og godt kammeratskab. Eleverne kommer fra hele
landet, og da de skal klare sig selv mht. madlavning, tøjvask,
rengøring etc. bliver de hurtigt meget selvstændige og modne
samtidig med, at de i høj grad udvikler sig socialt. Disse
egenskaber kommer helt klart eleverne til gode i enhver
ansættelsessituation, når de skal videre ud i livet.
Du kan læse mere på SSC's hjemmeside: www.ssc.dk eller kontakte:
|
SSC Fodbold:
|
Jesper Stüker, tlf. 40 29 66 86, js@silkeborgif.com
Jacob Tind, tlf. 22 18 07 75, jt@silkeborgif.com
|
|
SSC Håndbold:
|
Erik G. Mathiassen, tlf. 21 29 09 95, em.haandbold@ssc.dk
Jeppe Fruensgaard, tlf. 29 21 20 40, jf.haandbold@ssc.dk
|
|
SSC Cykling:
|
Henrik Thinggaard Christensen, tlf. 31 24 30 82 henrik@moveyou.dk
|
|
Kano og kajak:
|
Finn Pape, tlf. 30 42 44 33, finnpape@webspeed.dk
|
|
Handelsskolen Silkeborg:
|
Torkil Rasmussen, studievejleder, tlf. 87 22 20 00, tra@silkehs.dk
Unnur Christensen, SSC koordinator, uch@silkehs.dk
|
|
Silkeborg Gymnasium:
|
Heidi Kristensen, studievejleder, tlf. 86 81 08 00, sk@silkeborg-gym.dk
|

College, kun 10 min. fra handelsskolen på cykel.
6. maj 2010,
Filip Lundby